Der er tradition for, i Dokkedal og omegn, at fastelavnsbåden kommer fastelavnssøndag.
Jeg tar hatten af for de personer, der sidder år efter år og fryser deres r... i laser og stadig har overskud nok til at synge, hvor de kommer frem og samle ind til idrætsforeningen.
Så i år skulle de forkæles lidt med fastelavnsboller :-)
Asbjørn havde været meget spændt på det med den båd, der skulle komme ud til morfar på en lastbil... Hele konceptet lød lidt underligt (det tror jeg nu ikke er pga. hans alder).
Nå, men de lander altid ved far mellem 9.30 - 9.40, så vi var klar.
Endelig kom de! Og efter en sang, skulle de ind og have varmen.
Køkkenet var godt fyldt som altid, og selvfølgelig en hyggelig halv times tid med mange gode sange... og skål.
Asbjørn tog det nu pænt. Jeg selv var rædselsslagen som lille... Ja, faktisk i en hel del år!
Mærkeligt nok... De ser jo hverken skræmmende ud eller noget?