tirsdag den 21. oktober 2008

Efterårsprojekter....

Vi havde efterårsferie i sidste uge, og der er jo altid flere ting man vil nå.
Et af de hængepartier der har spøgt længe var garagen.
Henriks far sprang til og var en stoooor hjælp i en meget forvirrende og travl tid for os lige nu.
Der blev muret fint op igen med nye sten..... det kræver nok en forklaring, og det kan da også gøres ret kort: En rendegraver "gik amok" på vores garage for et par år siden, da min far ville give en hjælpende hånd med en besværlig bambus!
Men anyway!... Der kom også en ny dør i, der helt sikkert også var tiltrængt.

Det var super at "låne" Søren i et par dage. Bare det at der er en, der kommer og vil hjælpe, får også blod på tanden ved os. Vi fik gjort en masse - både indvendigt og udvendigt af huset.

Vi hjælper alle til....
Og da der skulle graves jord væk til det redskabsskur vi har købt, var der også en anden flittig hjælper, der kunne få brug for sin nye skovl....

... og trillebør!

"Det' hååårdt!..."
Selv om man ikke bruger hverken skovl eller trillebør - kan en dag i aften sagtens være meget trættende!

torsdag den 21. august 2008

Hundetræning

Igår var Mille og jeg til hundetræning for første gang. Det var en speciel oplevelse, og man kunne helt sikkert mærke, at Mille var meget fascineret af alle de hunde der var!
Vi blev tilmeldt begynder-/hvalpeholdet, og Mille var lidt forvirret over de små (hunde)hoveder der legede omkring os.
Vi holdt os dog lidt på afstand af de andre, da det var en stor mundfuld for hende.

Jeg synes hun klarede alle de nye indtryk fint. Hun skældte ikke så meget ud - men var mere lidt usikker på, hvad det var der foregik. Hun var faktisk slet ikke interesseret i godbiderne!

Jeg kunne ikke rigtigt få lavet de små øvelser med hende. Jeg var overhovedet ikke interessant i forhold til andre ting der foregik omkring os.
Men hun sad på skødet af mig på den våde græsplæne det meste af tiden.... Er nu ike het sikker på, om hun var utryg, eller om hun bare ikke vil være våd på bagen? hi hi

Begge trænere var ovre ved os et par gange. Vi aftalte, at vi laver øvelserne derhjemme, og så tager ekstra gode godbider med næste gang! Vi skulle bare tage os den tid, vi skulle bruge til at være med - og så bare betragte de andre.
Det kommer nok til at tage noget tid, før hun kan være helt ligeglad med de andre hunde. Men jeg er sikker på, hun får en masse ud af oplevelsen alligevel. Jeg glæder mig sådan til at opleve de næste gange. Øvelserne klarer hun som en "mis" herhjemme ;-)

fredag den 25. juli 2008

Ved stranden idag....

Vejret var lige til det, så vi valgte at nyde det fuldt ud og tage til Egense strand og kigge lidt. Der var også lidt vind idag, så det var til at holde ud.
Mille interesserede sig ikke så meget for vand og sand i starten - da der jo også var andre hunde på stranden.
Men hun faldt da også til ro.... måske lidt for meget. Hun lå bare og nød det kølige sand under hende.... og over hende....

Godt det var en lang snor, vi havde med os! Der er jo flere end een at holde styr på ;-)

Mille falder til

Nu er Mille ved at blive en del af vores lille familie.... og hun vil være med til .... ALT!
Hun viger stadig ikke fra vores side. Men nu kan hun finde på at lægge lidt væk fra vores fødder i stedet for ovenpå! Vi tar' det som et tegn på mere tryghed.
Her får hun vand af Asbjørn, der mente hun var tørstig.
... og her er hun med til at putte Asbjørn. Hun er altid med, når der skal læses historie :-)

Hun passer rigtig meget på Asbjørn - og han har helt sikkert fået sig en trofast følgesvend i mange år frem.

Endelig lovlig!

I mandags fik jeg endelig min nummerplade!
Den skulle selvfølgelig straks skrues på mc'en - og SÅ skulle der køres :-)
Jeg fik kørt 46 km den dag... og 72 km mere i onsdags, hvor jeg skulle til ren tøsehygge ved min veninde søde-Maria.
Så nu er jeg ved at lære og kende "bæstet". Har da også været lidt igang med pudsekluden....

onsdag den 16. juli 2008

Mille i Mosen

Idag var Mille med i bilen, da jeg afleverede Asbjørn i dagplejen. Vi skulle nemlig i mosen.
Det er for dårligt, jeg ikke selv har gået turen rundt på mosen endnu. Så Henrik fik den geniale ide, at Mille og jeg tog derud idag. Vi er lige kommet hjem, og det er da en dejlig måde at starte dagen på.
Ork! Hvor hun bare hyggede sig! Jeg brugte slet ikke hendes snor. Hun holdt altid øje med, hvor jeg var henne, og hun var aldrig for langt væk.
Alt skulle undersøges.....
Alt skulle snuses til.....
Og hun så da ud til at nyde det - eller hvad? hi hi.....
Men alt skal jo ha en ende... og træt bliver man også. Hun ligger lige nu og snorker ved mine fødder under skrivebordet :-)

tirsdag den 15. juli 2008

Fik lavet lidt idag....

Jeg havde besøg af Betina idag. Vi fik sludret en hel masse, men vi fik da også lavet lidt.
Jeg fik afsluttet et dobbelt LO der var gået lidt i hårdknude for mig!

Som i jo også kan se, har jeg sørme fået opdateret min blog en hel del! Det skylder jeg vist også Betina tak for... i form af IT-SUPPORT, moralsk støtte mm.... ti hi (Ole læser du det her!?!!)

Mille

Vi har fået hund :-)
En dejlig vovse på 2½ år, som desværre skulle skifte hjem.
Billedet nedenunder blev brugt i det opslag vi så... Ville du ikke falde for det dejlige fjæs?

Hun flyttede hjem til os i lørdags og har allerede fundet sig ret godt til rette.
Mille er superglad, og når man går rundt i huset, lyder det som om, man har seks fødder - hun følger os overalt.
Asbjørn har det sjovt med hende, og han har aldrig været ren bag ørerne før!!

Min Honda CX 500 C

Ja, så er det sket! Stinemusen har fået mc.
Se lige engang - hvor heldig kan man være :-)

Nu skal der bare pudses og poleres... og vigtigst af alt... betales afgift.
Den står i garagen uden plader på og skriger efter mig!

Henriks ønsker

Dremel
Pæne trøjer - ikke strik

Stines ønsker

CD: Amy Winehouse, Back to Black
CD: James Blunt
CD: Micha
Benvarmere
Stort smykkeskrin
yogabukser
Spinning-ringe i sølv, str. M

Asbjørns ønsker

Duplo-klodser
Kost

søndag den 11. maj 2008

Hunde-sjov pinse!

Igår tog jeg Asbjørn i hånden og gik i brugsen for at handle. Det tar' sin tid med ham på gå-ben. Men vi har jo ikke altid travlt, og man finder så mange sjove ting på vejen... altså Asbjørn gør. (... og så sover han også gevaldigt godt, når dagen er omme)
Vi kom ned til brugsen, lige før de lukkede kl. 19 og vi lagde mærke til en sød gul labrador udenfor. Da i havde fået handlet og kom ud igen, kom hunden og lagde sig på ryggen foran Asbjørn. Jeg smilede og kiggede op for lige at gi et ok-smil til ejeren... men der var ingen.
Jeg spurgte flere der kom forbi - men ingen kendte ejeren til hunden. Man kan jo undre sig, når man står i Mou city. Der må da være een eller anden, der ved hvor den kom fra!? Personalet i brugsen sagde, at den havde været udenfor et godt stykke tid.
Hunden havde halsbånd på men ingen navneskilt. Vi kunne ikke finde en øremærkning, så den måtte jo være "chippet".
Nå, men jeg synes det var urimeligt, at hunden skulle gå rundt i den hede uden hverken vådt eller tørt, så jeg tog den med hjem. (Dvs. at vores nabo heldigvis var der og kunne køre os alle tre).

Vi ringede til politiet som spurgte, om de skulle sende Falck ud med det samme for at tage hunden til internatet, eller om vi kunne ha den et par timer - hvis nu nogen skulle ringe i mellemtiden. Efter jeg havde snakket lidt med ham om procedure og fortalt ham, hvor sød den her hund virkelig var, spurgte han om det var muligt for os at have hunden til imorgen, hvor Falck ikke havde så travlt. Det indvilgede jeg straks i!

... Jeg ved ikke, om det havde noget at gøre med, at jeg var dens "helt" på en eller anden måde, men den gik mig i hælene konstant. Hver gang jeg gik et par skridt, lød det som om, jeg havde seks fødder! Den sad bag mig, mens jeg lavede kaffe, puttede tøj i vaskemaskinen, hang noget på tørresnoren udenfor osv...osv...
Den var selvfølgelig også meget sulten og tørstig - og den endte med at spise ti skiver rugbrød med den gode baconleverpostej jeg lige havde købt i brugsen. (Som om den havde planlagt det hele).
Jeg gik en tur med den senere på aftenen, den sov på det anviste tæppe hele natten - og den tog det hele, som var det helt naturligt at bo hos os.

Politiet ringede så idag ved middagstid og sagde, de havde fået en henvendelse fra en mulig ejer. Hun ringede til mig og hentede så hunden, der var løbet fra Egense. Så den har da også været på noget af et eventyr!
Jeg må indrømme, jeg nok blev en smule ærgelig over det opkald. Vi havde snakket med internatet om at få undersøgt om der var chip. Vi havde sådan set besluttet, at vi ville beholde den, hvis vi ikke kunne finde en ejer.
Nu kan man jo ikke få tankerne væk fra at få en hund. Vi har snakket om det før, da vi begge er vokse op med hund i huset. Så det vækkede da også noget i os med det lille besøg.

tirsdag den 29. april 2008

Det går vist ikke så godt....

... det med at holde min blog opdateret.
Nu fik jeg da lige leget lidt med farver og opdateret vores ønsker - og så håber vi på, det er starten på noget nyt!

Vores lille bededagsferie er gået meget med tankerne på haven. Vi er ved at planlægge stort! Vi leger Hokus Krokus til den store guldmedalje med tegninger, haveplan og det hele.
Min lillebror var på besøg med motorsav, og vi kørte tre traktor-vognlæs med træer/buske væk - så min far får stort Skt. Hans bål i år!!
Denne weekend kommer Tom Hans så med mini-graveren, hvis han kan låne den med hjem fra arbejde. Så kan vi lige få rødderne med op.
(... Jeg lægger lige billeder ind af forløbet, når jeg er blevet lidt dygtigere)

Jeg er ved at tage mc-kørekort og bestod da også teoriprøven i fredags, men køreprøven gruer jeg lidt for! Igår var jeg på køreteknisk anlæg i Støvring og køre med sidevogn. Det var skægt... men jeg har ømme bingo-vinger idag!
I fredags var jeg også i Haverslev, Gavlhuset og scrappe. Det var til åbent hus, og det var da også lidt en anden måde at scrappe på. Vi er vant til at sidde overfor hinanden og sludre, og nu skulle vi sidde på stribe, så folk kunne se hvad og hvordan vi lavede LOs. Det var meget anderledes men ret skægt. Man får en masse spørgsmål, der også sætter nye ideer igang i hovedet - og jeg har faktisk fået lavet et LO siden i fredags.

Nå, men nu er der også kun en enkel dag tilbage i denne uge, så mon ikke lige vi kan klare det.

lørdag den 12. januar 2008

hyggedag

Så blev vores ønsker opdateret igen.
Jeg havde jo et lille nytårsfortsæt. Det blir ikke hver dag, jeg skriver her på bloggen, men jeg vil da prøve at holde den opdateret om, hvad der sker for tiden.

Den 2. januar startede jeg op på (næsten) fuld tid ved PPR Øst. Det kan mærkes, at der stadig er meget, jeg skal finde ud af, og man er træt efter en uge med mange nye indtryk.

Idag kørte Asbjørn og jeg til Hadsund. Han kunne lige lege med farfar og bedste Jonna, mens mor fik shoppet lidt rundt i Hadsund. Jeg havde tilgodebevis til Kræmmerhuset - men brugte nu alligevel over det dobbelte ;-)
Han hyggede sig vældigt, og da de også babysittede naboens hund, var det jo bare endnu bedre!
Mor hyggede sig også.... det må vi prøve igen.
Da vi kørte hjem, faldt Asbjørn i søvn i bilen. Jeg lagde ham over i barnevognen hjemme, og vi sov begge til halv fem!
Imorgen ser dagen desværre anderledes ud. Der er en masse der skal gøres, som har været forsømt alt for længe.

Skriver snart igen... det gør jeg altså!