søndag den 2. august 2009

Weekend i København

Asbjørn og jeg var på weekend fra fredag 17/7 til mandag 20/7.
Mette hentede os i lufthavnen kl. meget tidligt om morgenen. Vi landede kl. 7.20!
Det var sgis'me tidligt at skulle op - også for Asbjørn - men vi klarede det nu godt begge to. Vi tog med Mette hjem og spiste morgenmad.



Vi fik skam meget ud af dagen. Vi var først i Danmarks Akvarium, hvilket også gav en god spadseretur. Dernæst havde vi en lille "picnic på kastellet", hvorefter vi så den lille havfrue og Amalienborg. (Jeg mangler et par billeder her, som Mette tog med sit kamera).
Vi må lige ha udvekslet billeder på et tidspunkt. Men dagen efter vores lille besøg, skulle Mette rejse til Cuba, så mon ikke hun lige nu er ved at sove jetlaget ud ;-)


(Picnic)


Ved aftenstid fulgte Mette os ind for at mødes med HelleBelle (min kusine). Derefter to vi med hende hjem, hvor vi skulle være resten af weekenden.



Helle bor i en super dejlig lejlighed, og Asbjørn følte sig da også straks hjemmme. Hver gang han hørte toget, løb han ud på altanen for at få et glimt af det :-)



Lørdag eftermiddag og aften tilbragte vi sammen med vores faster Janne, som er min fars tvillingesøster. Det var bare så hyggeligt - og det er bare alt for sjældent vi ses.


Vi nåede også en havnerundfart og en tur i tivoli.
Asbjørn er ikke alt for vild med forlystelserne, men flyverne - hvor mor også kunne klemmes ned i - kan bruges!



Da vi landede i Aalborg mandag aften, fik vi lov til at kigge ud til piloten. Det kunne sandelig bruges!!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Wauw - en kommende pilot ;-)

Dejligt at se, hvor meget I fik ud af jeres ferie.

Knus Anne

Anonym sagde ...

Jeg får aldrig lov til at komme ud til piloterne -altså. Er vildt misundelig.
Det var så dejligt, at have jer ovre.
Knus
Mette